Klubnyt

Klubnyt

Lør. 26/8: 5./7. runde i DTFs holdturnering UDE
LØR. 26/8: 5./7. RUN..
30/7 - 5/8: 12 RTKere til Veteran-DM i Svendborg
30/7 - 5/8: 12 RTKER..
Træning voksne begyndere/let øvede - efterår
TRÆNING VOKSNE BEGYN..
Jørn Kurt Andersen er død
JØRN KURT ANDERSEN E..
Fotos fra Quiet please lørdag 8. juli 2023
FOTOS FRA "QUIET PLE..
19+20/8: KB vandt 2 GULD ved hold-DM UDE 2023
19+20/8: KB VANDT 2 ..
Stegt flæsk, ædel kappestrid og elefanter

Stegt flæsk, ædel kappestrid og elefanter

Det blev en både hyggelig og munter herreaften, der udfoldede sig i går.

Den startede med ædel kappestrid på grus, der kulminerede i finalen, hvor Stefan Fruergaard og Kurt Dengsøe Petersen blev slået i en tæt kamp af Anders Lange og Jan Jakobsen.

Efterfølgende var alle herrerne sammen i den gastronomiske finale, da de sad bænket omkring bordene dækket med stegt flæsk og dejligt tyk persillesovs, der aldrig slap sit faste greb om både kartofler og rødbedeterninger. Den klassiske herreret, der får hjerterne i selv de mest forhærdede, maskuline tidselgemytter til at smelte, blev sekunderet af køligt fadøl og veltempereret snaps.

Men ikke nok med det. Undervejs forlenede Anders Lange også sammenkomsten med både RTK-skønsang og opbyggelig viden om, hvor ømtålelig en sag det kan være, hvis en elefant giver én fingeren, og hvor prekær en situation, der kan opstå, hvis slagteren spørger, om man ønsker den bestilte spegepølse skiveskåret.

Summa summarum: En på alle måder udbytterig aften.

Se fotos i scrapbogen.

LINK til RTKs SCRAPBOG  
Stegt flæsk, ædel kappestrid og elefanter - RTK
Sponsorer